Nærværende artikel præsenterer et review over forskning i anonym online chatrådgivning af børn og unge. Artiklen behandler særlige træk, der karakteriserer rådgivningsformen: synkronicitet, skriftlighed, digitalisering, reducerede cues, anonymitet og distance samt hvilken betydning disse faktorer har for relationen mellem rådgiver og bruger. Endvidere gennemgås international effekt- og procesforskning.
Det konstateres at der savnes yderligere forskning på området og at de studier der pt. foreligger ikke er entydige i deres konklusioner. Dog synes det gennemgående at anonym chatrådgivning, som metode i socialt arbejde, evner at skabe kontakt til brugergrupper, som ikke i samme grad nås af andre veje, idet der skabes et rumhvor barnet/den unge oplever sig mere privat, mindre eksponeret, og hvor der er tid til at formulere sig. Det drejer sig især om børn og unge med meget alvorlige og komplekse problemstillinger - herunder ses flere tilfælde af omsorgssvigtede børn og unge, der udsættes for forskellige former for krænkelser, end ved tilsvarende anonyme telefonrådgivninger.