Foranlediget af en stærk politisk teknologioptimisme fremhæves ”den smarte by” ofte som en vigtig brik i den grønne omstilling i Danmark. Innovative teknologier og digitale systemer skal sikre en klimavenlig udvikling af byens bygninger og infrastrukturer. I forsøget på at realisere den smarte by fremkommer der imidlertid en diskrepans mellem de teknologiske forhåbninger og dagligdagens praktikaliteter. Derfor involveres antropologer, som ved at dokumentere menneskers måder at leve på i byen kan udvide en markant teknisk orienteret tilgang til den smarte by. Et studie af smarte byer i Øresundsregionen viser, at antropologer kan bidrage til en forståelse af forskellige positioner og interessenter i byen, hvormed en konstruktiv relation imellem borgere, lokale organisationer og centralt styrede institutioner opbygges. Med en empatisk tilgang og flersidet analyse introducerer antropologien forståelser, som hjælper med at tænke og agere på tværs af organisatoriske skel og derved giver et bedre grundlag for en bæredygtig byudvikling.