At være på feltarbejde kan være en grænseoverskridende oplevelse, da vi er tilstede med vores person. Hvad det betyder, giver vi dog sparsom opmærksomhed. Vi er trænede i at tale om, hvordan vi påvirker felten, men hvordan påvirker felten os? Med afsæt i mit kandidatfeltarbejde på et dansk hospice og autoetnografiske eksempler, viser denne artikel, hvordan felt og liv, det faglige og det personlige, vanskeligt lader sig adskille. Mit ønske er, at vi som antropologer taler mere om de erfaringer, der berører os, men ofte henvises til en privat og tavs sfære.