Antropologisk forskning spænder over en kløft mellem det personlige engagement, som skabes ude i felten, og det analytiske arbejde, der venter antropologen hjemme. Denne dobbeltrolle som feltarbejder og skrivebordsarbejder er forbundet med en række etiske dilemmaer, som kommer for dagens lys, når de mennesker, som antropologen studerer, bliver genstand for offentlighedens opmærksomhed. Dette kapitel diskuterer baggrunden for, at danskere er begyndt at interessere sig for efterkommerne af de danske udvandrere til Argentina, og undersøger, hvordan denne interesse påvirker og opfattes af nulevende dansk-argentinere. Kapitlet sætter særlig fokus på den position, jeg som feltarbejder indtog under mit studie af danske efterkommere i Argentina, og går i dybden med de etiske problemer, denne rolle indebærer, når jeg som antropolog analyserer og formidler resultaterne af min forskning i en dansk sammenhæng. Kapitlet konkluderer, at antropologens måske sværeste prøve er at mestre balancegangen mellem det personlig engagement ude i verden og den analytiske løsrivelse hjemme ved skrivebordet, og at prisen for at bestå denne prøve kan være at bringe sig på kant med ikke blot andre vidensformidlere i Danmark, men også dem, man udfører feltarbejde blandt.