Fastholdelse i den offentlige sektor er kommet på dagsordenen, og vi vil i denne artikel undersøge, om moralsk stress kan virke som en ”push-faktor”, der kan igangsætte overvejelser om at forlade en arbejdsplads mod sit ønske. På baggrund af observationer og interviews i politiet, folkeskolen og ældreplejen undersøger vi i artiklen hvilke typer moralsk stress, der kan opstå, og hvilke situationer og styreformer, der kan fremprovokere det, og hvilke følelser oplevelserne vækker hos medarbejderne. Artiklen viser dels hvordan politifolk, lærere og pædagoger i folkeskolen og SOSU-hjælpere og -assistenter i ældreplejen alle motiveres af at gøre det, de oplever som deres kerneopgave, og dels hvordan der kan opstå forskellige moralsk uønskede situationer, hvor de oplever forhindringer, moralske dilemmaer eller ender med at skulle spilde tid eller stjæle tid. Derudover viser den, hvordan sådanne oplevelser – især hvis de står på over længere tid og uden udsigt til en løsning, kan få medarbejdere, der i udgangspunktet er glade for deres arbejde til alligevel at overveje at forlade jobbet. Artiklen bidrager desuden med indsigter i hvordan medarbejdere og ledere forsøger at kompensere for et hullet sikkerhedsnet, der burde have grebet sårbare borgere. Og endelig viser den, hvordan politiet overvejende er organiseret som et beredskab, mens skoler og ældrepleje er organiseret som bevillingssystem. Det betyder noget for, hvor længe de moralsk stressende situationer står på, og om de dukker op igen og igen, og dermed betyder det også noget for medarbejderes og lederes overvejelser om at blive eller gå.