Artiklen beskæftiger sig med den såkaldte kolonilitteraturs status og manglende tilstedeværelse i den portugisiske litteraturhistorie. Det hævdes, at denne litteratur rummer potentiale for videre forskning; både i kraft af sin litterære-æstetiske værdi (hvor tvivlsom den end måtte være) og i kraft af sit ideologiske indhold, der på interessant vis synes at spejle den portugisiske koloniserings indre ambivalenser. Et eksempel er udfoldet i form af en læsning af Rodrigo Juniors værk.