I dette kapitel bestræber vi os på at opnå sans for resonans i vores fælles feltarbejde på danske folkeskoler. Vi er på jagt efter at undersøge samvittighed og følelser hos lærere og pædagoger, men hvordan får man indsigt i andre menneskers samvittighed og følelser? Teoretisk trækker vi på antropologiske forståelser af følelser som kropsliggjorte tanker og ikke mindst på Hartmut Rosas begreb resonans, der er en særlig måde at lade sig bevæge på, hvor man føler sig i live sammen med andre. I kapitlet forsøger vi at omsætte teorierne til metodiske greb, analytiske opmærksomhedspunkter og etiske fordringer, der kommer af at ‘bruge’ andres higen efter resonans som metodisk tilgang.