Frisk luft på skolebænken: Antropologiske bidrag til den smarte by

Research output: Contribution to journal › Journal article › Research › peer-review

Standard

Frisk luft på skolebænken : Antropologiske bidrag til den smarte by. / Lex, Simon Westergaard.

In: Økonomi og politik, Vol. 94, No. 1, 2021, p. 27–37.

Research output: Contribution to journal › Journal article › Research › peer-review

Harvard

Lex, SW 2021, 'Frisk luft på skolebænken: Antropologiske bidrag til den smarte by', Økonomi og politik, vol. 94, no. 1, pp. 27–37. https://doi.org/10.7146/okonomiogpolitik.v94i1.126063

APA

Lex, S. W. (2021). Frisk luft på skolebænken: Antropologiske bidrag til den smarte by. Økonomi og politik, 94(1), 27–37. https://doi.org/10.7146/okonomiogpolitik.v94i1.126063

Vancouver

Lex SW. Frisk luft på skolebænken: Antropologiske bidrag til den smarte by. Økonomi og politik. 2021;94(1):27–37. https://doi.org/10.7146/okonomiogpolitik.v94i1.126063

Author

Lex, Simon Westergaard. / Frisk luft på skolebænken : Antropologiske bidrag til den smarte by. In: Økonomi og politik. 2021 ; Vol. 94, No. 1. pp. 27–37.

Bibtex

@article{971951b147fe40588e4b0107a32e5dfe,
title = "Frisk luft p{\aa} skoleb{\ae}nken: Antropologiske bidrag til den smarte by",
abstract = "Foranlediget af en st{\ae}rk politisk teknologioptimisme fremh{\ae}ves ”den smarte by” ofte som en vigtig brik i den gr{\o}nne omstilling i Danmark. Innovative teknologier og digitale systemer skal sikre en klimavenlig udvikling af byens bygninger og infrastrukturer. I fors{\o}get p{\aa} at realisere den smarte by fremkommer der imidlertid en diskrepans mellem de teknologiske forh{\aa}bninger og dagligdagens praktikaliteter. Derfor involveres antropologer, som ved at dokumentere menneskers m{\aa}der at leve p{\aa} i byen kan udvide en markant teknisk orienteret tilgang til den smarte by. Et studie af smarte byer i {\O}resundsregionen viser, at antropologer kan bidrage til en forst{\aa}else af forskellige positioner og interessenter i byen, hvormed en konstruktiv relation imellem borgere, lokale organisationer og centralt styrede institutioner opbygges. Med en empatisk tilgang og flersidet analyse introducerer antropologien forst{\aa}elser, som hj{\ae}lper med at t{\ae}nke og agere p{\aa} tv{\ae}rs af organisatoriske skel og derved giver et bedre grundlag for en b{\ae}redygtig byudvikling.",
author = "Lex, {Simon Westergaard}",
year = "2021",
doi = "10.7146/okonomiogpolitik.v94i1.126063",
language = "Dansk",
volume = "94",
pages = "27–37",
journal = "{\O}konomi og politik",
publisher = "Selskabet for Historie og Samfunds{\o}konomi i samarbejde med Jurist- og {\O}konomforbundets Forlag",
number = "1",

}

RIS

TY - JOUR

T1 - Frisk luft på skolebænken

T2 - Antropologiske bidrag til den smarte by

AU - Lex, Simon Westergaard

PY - 2021

Y1 - 2021

N2 - Foranlediget af en stærk politisk teknologioptimisme fremhæves ”den smarte by” ofte som en vigtig brik i den grønne omstilling i Danmark. Innovative teknologier og digitale systemer skal sikre en klimavenlig udvikling af byens bygninger og infrastrukturer. I forsøget på at realisere den smarte by fremkommer der imidlertid en diskrepans mellem de teknologiske forhåbninger og dagligdagens praktikaliteter. Derfor involveres antropologer, som ved at dokumentere menneskers måder at leve på i byen kan udvide en markant teknisk orienteret tilgang til den smarte by. Et studie af smarte byer i Øresundsregionen viser, at antropologer kan bidrage til en forståelse af forskellige positioner og interessenter i byen, hvormed en konstruktiv relation imellem borgere, lokale organisationer og centralt styrede institutioner opbygges. Med en empatisk tilgang og flersidet analyse introducerer antropologien forståelser, som hjælper med at tænke og agere på tværs af organisatoriske skel og derved giver et bedre grundlag for en bæredygtig byudvikling.

AB - Foranlediget af en stærk politisk teknologioptimisme fremhæves ”den smarte by” ofte som en vigtig brik i den grønne omstilling i Danmark. Innovative teknologier og digitale systemer skal sikre en klimavenlig udvikling af byens bygninger og infrastrukturer. I forsøget på at realisere den smarte by fremkommer der imidlertid en diskrepans mellem de teknologiske forhåbninger og dagligdagens praktikaliteter. Derfor involveres antropologer, som ved at dokumentere menneskers måder at leve på i byen kan udvide en markant teknisk orienteret tilgang til den smarte by. Et studie af smarte byer i Øresundsregionen viser, at antropologer kan bidrage til en forståelse af forskellige positioner og interessenter i byen, hvormed en konstruktiv relation imellem borgere, lokale organisationer og centralt styrede institutioner opbygges. Med en empatisk tilgang og flersidet analyse introducerer antropologien forståelser, som hjælper med at tænke og agere på tværs af organisatoriske skel og derved giver et bedre grundlag for en bæredygtig byudvikling.

U2 - 10.7146/okonomiogpolitik.v94i1.126063

DO - 10.7146/okonomiogpolitik.v94i1.126063

M3 - Tidsskriftartikel

VL - 94

SP - 27

EP - 37

JO - Økonomi og politik

JF - Økonomi og politik

IS - 1

ER -

ID: 318444024